En buschaufførs opgaver og hverdag
Hvad laver en buschauffør?
- Som buschauffør er det din opgave at fører bussen med passagere sikkert og behageligt fra stoppested til stoppested.
- Du yder god kundeservice, så passagererne får en god oplevelse og et smil på læben.
- Du sørger for at bussen er rengjort, så den ser indbydende ud.
- Du følger arbejds- og vagtplaner og giver indspil til, hvis ikke de kan overholdes.
Som buschauffør tilrettelægger du i høj grad din egen hverdag, med det forbehold, at der er visse regler og en køreplan, der skal overholdes.
Sådan kan en hverdag som buschauffør se ud
Ofte møder du ind tidligt morgen på hovedcentralen, hvor du på forhånd ved, hvilken rute du skal køre den pågældende dag ud fra dit vagtskema.
Når du er mødt ind, finder du din bus, sørger for at den er klar til at modtage de første passagerer, og kører til første stop på din dag. Herfra starter ruten, og du skal nu køre dine passagerer fra stoppestederne til deres næste destination.
Efter nogle timer er der pause (den maksimale køretid er 4,5 time inden pause), hvor du kan holde din pause sammen med de andre buschauffører i de faciliteter, der er stillet til rådighed på den pågældende rute.
Efter pausen fortsætter arbejdsdagen, indtil du har fri.
En buschaufførs opgaver
Som tidligere nævnt er buschaufførens vigtigste opgave at transportere passagerer sikkert fra ét sted til et andet. Det skal gøres samtidig med, at køreplanerne overholdes, og de planlagte ruter følges nøje.
En anden opgave består i at holde bussen indbydende og ren, så passagerne får en behagelig tur. Den behagelige og trygge rejseoplevelse er essentielt for passagerne.
Som buschauffør har du også til opgave at kommunikerer venligt og hjælpsomt med passagererne, ved f.eks. at vejlede dem angående billetter, ruter og andre rejseinformationer. Så udviser du medmenneskelighed og høj kundeservice og sikrer derved den gode oplevelse, som passagerne kan tage med sig hele dagen.
Hvad menes der med en “indbydende bus” og “vedligehold”?
Bussen skal have rutinemæssige inspektioner før og efter ture, så den er behagelig og tryg at bruge som passager – og chauffør. Dertil kommer kontrol af bussens tilstand, hvis du eksempelvis lægger mærke til noget som en mekaniker bør undersøge nærmere. Det kan også være undersøgelse af eventuelle skader eller hærværk, samt rapportering af problemer til driften.
Hvordan bliver man buschauffør?
Det er muligt at blive buschauffør enten ved at gennemføre en erhvervsuddannelse eller tage et buskørekort, som er et 6 ugers kursus.
Der er mange forskellige steder i landet, der tilbyder kurser til buskørekort, både i dag- og aftentimer.
Hvilke busselskaber i landet, der giver dig muligheden for at blive buschauffør, kan du finde her.
Her kan du læse endnu mere om, hvordan du bliver buschauffør.