Arbejdstid og løn som buschauffør - Læs mere her

Arbejdstider og løn

Hvor meget tjener en buschauffør?

For en nyansat buschauffør, der er ansat på fuld tid, ligger den månedlige løn i gennemsnit på 30.000 – 32.000kr. inklusiv pension, tillæg og andre goder.

Månedslønnen afhænger dog af arbejdstiden, (da der vil være tillæg til aften-, nat- og weekendvagter) arbejdssted og erfaring.

En buschaufførs pensionsordning

Pensionsbidraget er på 12%, heraf 10% arbejdsgiverbetalt. Gennem pensionsordningen får man også en sundhedsordning.

Sundhedsordningen kan hjælpe med forebyggende behandling, som f.eks. massage og fysioterapi.

Mere erfaring, mere løn

Når du får mere erfaring vil du også få mere løn.

F.eks. vil du som buschauffør i provinsen få anciennitetstillæg, når du har 1 års erfaring.

Tillægget stiger hvert andet år op til 9 år.

Læs mere om at blive buschauffør.

Buschaufførens goder og tillæg til lønnen

Som buschauffør får du ud over din løn en særlig opsparings konto (andre steder kendt som fritvalgsordning).

Den særlige opsparing kan f.eks. opspares og komme til udbetaling i juni og december, så der er lidt ekstra til feriemånederne. Den kan også anvendes til frihed ifm børneomsorgsdage eller seniordage.

Hvor mange timer arbejder en buschauffør?

En buschauffør er normalt ansat på fuldtid med 37 timer i gennemsnit ugentligt, men buschauffører kan også være ansat på deltid. Arbejdstiden kan variere fra uge til uge, og der er vagter på alle tider af døgnet, herunder tidlige morgener, sene aftentimer, nat og weekend.

For arbejde aften, nat og søn- og helligdage betales et tillæg iht overenskomsten. Så er du meget fleksibel i forhold til hvornår du kan arbejde, vil du kunne tjene en højere løn som buschauffør.

Det er også muligt at blive ansat som afløser, hvor man har frihed til selv at bestemme, hvornår man er tilgængelig for at arbejde.

Som afløser vil du blive lønnet efter de vagter du kører, med den til enhver tid gældende timeløn plus tillæg iht overenskomsten.

Hør Jackie fortælle om, hvorfor han elsker sit job som buschauffør

Find din nye arbejdsplads

Herunder kan du se en oversigt over de selskaber, hvor du kan arbejde som buschauffør. Der er busselskaber alle steder i landet, og du kan derfor søge selskaber i dit lokalområde.

Er jobbet

noget for dig?

Tag en hurtig test og se om jobbet som buschauffør er noget for dig.