Bliv Buschauffør | Læs Alt Om Løn, Muligheder & Uddannelse - AKT

Alt Om At Blive Buschauffør

At blive buschauffør er en beslutning, der kan åbne døre til en verden af muligheder, og ikke mindst en mulighed for at finde job med en stor grad af jobsikkerhed.

Men hvad indebærer det egentlig at blive buschauffør, og hvorfor vælger flere at følge denne karrierevej?

gul elbus på en parkeringsplads

Hvad får man i løn som buschauffør?

For en nyansat buschauffør, der er ansat på fuld tid, ligger den månedlige løn i gennemsnit på 30.000 – 32.000kr. inklusiv pension, tillæg og andre goder. Månedslønnen afhænger dog af erfaring, arbejdssted samt arbejdstiden, da der vil være tillæg til aften-, nat- og weekendvagter.

Læs mere om en buschaufførs løn, vilkår og arbejdstider.

Hvor hurtigt kan man få kørekort til buschauffør?

Man kan tage et buskørekort på 6 uger. Kørekortet kan tages både på dags- og aftenhold.

Hvad kræver det rent praktisk at blive buschauffør?

For at blive buschauffør skal man opfylde visse grundlæggende krav:

 

  • Kørekort: Et kørekort til bus (kategori D) er selvfølgelig afgørende. Du kan tage et buskørekort på et 6-ugers kursus. Du kan kontakte busselskabet i det område, du ønsker at køre i, så kan de hjælpe dig med at udpege stedet, hvor du kan tage buskørekortet. Se hvor her
  • Andre krav:
    • Have kørekort (kategori B – personbil)
    • Du skal beherske det danske sprog på niveau “Prøve i Dansk 2”
  • Alderskrav: Man skal være mindst 21 år for at kunne tage buskørekort. Vil du køre international kørsel, så skal du være mindst 23 år (og have mindst 2 års erhvervserfaring)

    Vælger du derimod at blive buschauffør via en erhvervsuddannelse, kan du påbegynde din uddannelse allerede som 18-årig. 

 

  • Uddannelse som buschauffør:  Uddannelse som faglært buschauffør er IKKE ET KRAV for at kunne blive buschauffør og køre bus. Men du kan skabe dig en karriere med flere muligheder i branchen, hvis du tager uddannelsen som faglært. 
  • Uddannelsesforløbet: Dette inkluderer teoretisk undervisning, praktisk træning og afsluttende eksaminer

Fordele ved at blive buschauffør 

  • Hold fri når du har fri 
  • Vær din egen chef 
  • Ikke to dage er ens 
  • Frihed under ansvar
  • Kundekontakt og kundeservice
  • Fællesskab på arbejdspladsen 
  • Fleksibilitet til selv at planlægge din arbejdstid 
  • Undgå unøvendig stress 
  • Behagelige forhold og gode kollegaer 
  • Jobsikkerhed 
  • Stabil indtægt og hverdag 
rat, gps og instrumentbræt i en bus

Hvad kræver det af dig som person at blive buschauffør?

Udover de praktiske krav, er der visse personlige egenskaber, der er afgørende for at blive en dygtig buschauffør:

  • Tålmodighed: Ikke alle dage går som planlagt og tålmodighed og overblik er vigtige egenskaber som buschauffør. 
  • Ansvarlighed: Du har ansvaret for passagerernes transport og deres sikkerhed. 
  • Gode kommunikationsevner: Daglig tale og interaktion med passagerer kræver klar og venlig kommunikation.
  • Punktlighed: Bussens køreplan skal overholdes.
  • Fleksibilitet: Du skal være indstillet på at indgå i en vagtplan, som kan have skiftende arbejdstider. 

Hvorfor vælge at blive buschauffør?

Vi har interviewet 21 buschauffører om deres vej til jobbet. Ifølge dem, er der mange fordele ved jobbet som buschauffør, som er færd at fremhæve.

Mange vælger at blive buschauffør, da det giver dem en følelse af frihed på arbejdet. Den daglige interaktion med forskellige mennesker og muligheden for at gøre en forskel i deres lokalsamfund er alt sammen med til at gøre jobbet som buschauffør til noget helt særligt.

Den høje grad af jobsikkerhed er også en væsentlig faktor for chaufførerne og ikke mindst en hverdag som er struktureret og mindre stressende.

Se vores interviewes med nuværende buschauffører her

rat, gps og instrumentbræt i en bus
rat, gps og instrumentbræt i en bus

Når du bliver buschauffør

Som buschauffør vil din dag typisk bestå af:

  • Tjekke at bussen er køreklar og præsentabel, køre ruterne og overholde tidsplaner.
  • Hjælpe passagerer, besvare spørgsmål og håndtere forskellige situationer med ro samt sikre en behagelig og tryg transport.

Buschaufførens hverdag bliver, udover at køre bussen, at følge køreplanen og ruterne. De daglige opgaver vil også omfatte vedligeholdelse af bussen, rapportering af eventuelle problemer og sikring af, at alle sikkerhedsprocedurer kan følges.

Hvordan man bliver buschauffør

At blive buschauffør kræver en kombination af den rette uddannelse, opnåelse af de nødvendige kørekort og en forståelse for jobbets ansvar.

Tag kontakt til et busselskab i det område (se hvor her), hvor du gerne vil være buschauffør, så vil busselskabet hjælpe dig videre i processen med at erhverve uddannelse og kørekort.

Mød andre som er blevet buschauffører

Mange buschauffører elsker deres job på grund af de daglige interaktioner med andre mennesker og følelsen af at gøre en forskel for andre.

Vores video-interviews fra nuværende chauffører kan give indsigt i, hvorfor dette erhverv er så givende – dem kan du se her.

blå bus i en parkeringshal med teksten ha en god dag på displayet