Et selvstændigt og udfordrende job - Interview med buschauffør

Interview

Noor: Et selvstændigt og udfordrende job

 

Hvorfor har du valgt at blive buschauffør?

Jeg valgte at blive buschauffør ved en tilfældighed, da jobcenteret tilbød mig et buskørekort i stedet for et lastbilkørekort, som jeg oprindeligt ønskede.

Arbejdede du med noget andet tidligere?

Ja, jeg er kontoruddannet og har arbejdet forskellige steder indenfor administration, herunder Københavns Kommune, Rigshospitalet, og som smitteopsporingsmedarbejder.

Hvor læste du til buschauffør?

Jeg tog min uddannelse hos UCplus.

Hvad fik dig til at vælge buschauffør uddannelsen?

At jobcenteret tilbød mig buschauffør kørekortet. 

Hvad synes du uddannelsen som buschauffør gav dig med positivt?

Uddannelsen har åbnet en helt ny verden for mig, og jeg havde ikke forestillet mig, hvor positivt det ville være.

Jeg tror ikke, jeg kommer til at slippe dette erhverv.

Hvad er de bedste aspekter og fordele ved at være buschauffør?

Det bedste ved at være buschauffør er den feedback, man får fra passagererne og den ros, man får for at køre godt og være smilende.

Jobsikkerheden er også en stor fordel, da man altid kan finde et andet firma at arbejde for. Derudover har man adgang til forskellige typer busjobs, hvilket gør arbejdet alsidigt.

Hvordan er det sociale sammenhold som buschauffør?

Vi er som en familie, og vi er der for hinanden. Når man har problemer, er de andre kolleger der for at dele deres erfaringer og hjælpe de nye, så man føler sig ikke alene, selvom man kører bussen alene.

Hvad betyder det for dig, at der er jobsikkerhed som buschauffør?

Jobsikkerheden som buschauffør betyder meget for mig, da det giver tryghed i hverdagen.

Det betyder, at hvis jeg mister mit arbejdssted, kan jeg hurtigt finde et nyt sted at arbejde og fortsætte med at bruge mine færdigheder og erfaringer.

Hvilke andre fordele er der ved jobbet som buschauffør?

Det er ikke alle der har buskørekort og det er adgangen til jobbet. Man kan køre forskellige typer af bus.

Hvad giver uddannelsen og arbejdet i dagligdagen dig som menneske?

Arbejdet som buschauffør har fået mig til at se verden og byen med helt andre øjne, især de små øjeblikke i hverdagen, som jeg ikke lagde mærke til som kontorarbejder.

Hvorfor vil du anbefale andre at uddanne sig til buschauffør?

Jeg vil helt sikkert anbefale andre, især kvinder, at uddanne sig til buschauffør, da det ikke kun er et mandefag, men også et kvindefag.

Er der andet du vil nævne som kan få andre interesseret i at blive buschauffør?

At blive buschauffør er en spændende verden, der også skal udforskes af kvinder og kan give en meget tilfredsstillende og berigende oplevelse.

Er jobbet
noget for dig?

Tag en hurtig test og se om jobbet som buschauffør er noget for dig.