Interview
Arben: Frihed under ansvar og en smuk udsigt fra kontoret
Hvorfor har du valgt at blive buschauffør?
Efter at have arbejdet som håndværker og bygningsmaler i 14 år, blev jeg i 2020 udsat for en ulykke, som begrænsede mine fysiske evner.
Derfor besluttede jeg at skifte karriere for at gøre fremtiden lettere og mindre fysisk krævende. I tre år har jeg nu kørt bus i Roskilde, og jeg er meget glad for det. Lønnen er sammenlignelig, og jobbet er mindre fysisk krævende.
Arbejdede du med noget andet tidligere?
Ja, jeg har tidligere arbejdet som bygningsmaler og indenfor skadeservice.
Hvor læste du til buschauffør?
Jeg tog mit kørekort til bus ved AMU JUUL.
Hvad fik dig til at vælge buschauffør uddannelsen?
Ulykken jeg var udsat for, gjorde at jeg skulle sejle om og vælge et mindre fysisk arbejde.
Hvad synes du uddannelsen som buschauffør gav dig med positivt?
Uddannelsen gav mig mulighed for at skifte fra en hård branche som maler til et mindre fysisk arbejde, hvor jeg stadig havde ansvar og skulle være god til at kommunikere med mennesker.
Jeg lærte at køre sikkert og roligt og at gøre turen komfortabel for passagererne.
Hvad er de bedste aspekter og fordele ved at være buschauffør?
De bedste aspekter ved at være buschauffør er muligheden for at arbejde selvstændigt og roligt uden stress, samtidig med at man har et stort ansvar for passagerernes sikkerhed og komfort.
Arbejdet er varieret og spændende, og man får mulighed for at møde mange forskellige mennesker.
Hvordan er det sociale sammenhold som buschauffør?
Der er et stærkt socialt sammenhold blandt buschaufførerne, hvor vi respekterer hinanden og hjælper med at bytte vagter, når det er nødvendigt.
Vores ledere er også gode, hvilket gør det nemmere at arbejde for arbejdsgiveren.
Hvad betyder det for dig, at der er jobsikkerhed som buschauffør?
Jobsikkerheden som buschauffør er en stor fordel, da man ikke behøver at bekymre sig om at finde nyt arbejde eller skifte kolleger hver sæson. Der er altid arbejde at finde.
Hvilke andre fordele er der ved jobbet som buschauffør?
Man stresser ikke, når man kører. Skal du være en god chauffør, skal du ikke have stress.
Tingene går i det tempo, som det går. Du skal være rolig i trafikken. Som en rolig person går tingene meget bedre.
Hvad giver uddannelsen og arbejdet i dagligdagen dig som menneske?
Arbejdet som buschauffør giver mig en dagligdag uden stress og et mindre fysisk krævende arbejde, hvor jeg har ansvar for andre mennesker.
Jeg nyder ligeledes at kunne interagere med forskellige mennesker.
Hvorfor vil du anbefale andre at uddanne sig til buschauffør?
Jeg vil anbefale andre at uddanne sig til buschauffør, fordi det er et job med sikkerhed hele året rundt. Du får mulighed for at føle dig som en kaptajn med ansvar for dine passagerer, og du har en høj grad af selvstændighed i dit arbejde.
Du vil møde mange forskellige mennesker og lære meget om dem og samfundet omkring dig. I vores firma er der endda tidligere maskiningeniører, der nu kører bus. Alle er velkomne, og alle kan sætte sig bag rattet.
Er der andet du vil nævne som kan få andre interesseret i at blive buschauffør?
Dagligdagen som buschauffør er utrolig spændende og udfordrende, og der er ikke to dage, der er ens. Nogle dage er der meget travlt med kunderne, mens andre dage er mere stille.
Hvis du er forsinket, er der ingen grund til at stresse – der er meget fokus på stresshåndtering i jobbet. Det vigtigste er at være glad og smilende og nyde den alsidighed og de oplevelser, som jobbet som buschauffør giver.
Er jobbet
noget for dig?
Tag en hurtig test og se om jobbet som buschauffør er noget for dig.